Gårdmølle-projektet

Lige fra starten på DVS i 1997 har vi bl.a. haft som et af vores mål at sikre historien om de over 16.000 gårdmøller, der fra ca. 1865 til 1920 for første gang satte Danmark på vindkraftens verdenskort. Af faktabladene og indholdsfortegnelser for årsskrifterne, som kan ses her på hjemmesiden, kan det ses, at vi allerede har fortalt dele af historien.

Med gårdmølleprojektet, der startede I 2015 har vi intensiveret dette arbejde. Projektet fik i 2016 støtte på 10.000 kr. fra Sdr. Lems Andelskasses Fond. Og som det første synlige resultat af projektet er bogen om gårdmøllernes historie nu udkommet.

Den er – ligesom årsskrifterne, der er kommet siden 2004 og bogen “Fra Husmøller til havmøller”, der udkom I 2012 – udgivet i samarbejde med Energimuseet, Poul la Cour Museet og Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.

Introduktionen i bogen (PDF-fil) kan hentes her

Indholdsfortegnelsen (PDF-fil) kan hentes her.

Og her et afsnit fra bogen (PDF-fil), Heides maskinværksted.

Selv om bogen for første gang giver et samlet overblik over gårdmøllernes historie er der stadig meget vi ikke ved – og vores gårdmølleprojekt fortsætter. Der mangler især oplysninger om mange af de større og mindre virksomheder, der producerede vindmøller I perioden 1905-1920.

Oplysninger kan sendes til Benny Christensen (bemctim@gmail.com) eller til DVS’ sekretær Kurt Ganer-Tolsøe.

Læs mere om (PDF-fil) gårdmølleprojektet her